Sammen med så mange andre frivillige foreninger deltog vi også i Kulturnatten. Sankt Mads Lauget, Nyborg slots Armbrøstlaug og Buelauget fyldte det meste af biblioteksholmen, og vi fik lejlighed til at demonstrere nogle af vore nye telte.

Vi har fået et grøn, et gult, et blåt og et rødt Heroldtelt samt et hvidt Landsknechttelt og en pavillion på 6x6m og det hele skal op på Tour de Francedagen.

Lørdag d. 2.7 skal vi være med til at få en folkefest op at stå, og vi har fået overladt arealet mellem Rema1000 og Destilleriet. Det grønne område hvor der skal bygges sundhedshus. Der laver vi en teltlejr med 24 telte og alskens middelalderaktiviteter samt salg af diverse produkter. Jo flere vi er med til det, jo bedre. Så har du lyst og endnu ikke er tilmeldt skal du kontakte Steen på telf: 22776346 og du skal kontakte Torben på telf. 27177273 for at låne en dragt til dagen, hvis du ikke selv har middelaldertøj.

Især kan vi bruge folk, der vil lege middelalderleje og tovtrækning med børnene samt dele pjecer ud, der reklamerer for vores eget marked d. 27.8