Kildeøllet

//Kildeøllet
Kildeøllet 2018-08-13T16:23:04+00:00

 Sankt Mads Kilde øl

Igen i år er det lykkedes os at få John fra Refsvindinge Bryggeri til at lave vores kildeøl.
Det bliver ligesom sidst en forfriskende og let øl, selvom den holder en alkoholprocent på 5,7.
Der er holdt igen på humlebitterheden, og bryggen har lige et anelse af pære, så den minder om middelalderøllet, der ofte havde denne lette frugtagtige note.
Selvfølgelig er der også i år tilsat en gavmild mængde af det rene klare vand fra helligkilden, så vi kan stå inde for, at den helsebringende og livsfornyende virkning er gemt i denne lyse og sprudlende drik.
Hvis den indtages med måde vil den virke foryngende og rynkeudglattende. Den vil stemme sindet til andagt og taknemmelighed for denne Guds gave til menneskeheden. Den vil bringe munterhed og venskab frem i mennesket og befordre et gavmildt og høfligt sindelag.

De sidste to år har vi fået brygget den særlige Skt. Mads Kildeøl, som vi har solgt til tørstige sjæle på markedet. Den kan du naturligvis købe igen i år, men bryggeren har desuden skabt en helt ny lys ale til årets marked. Alen har en kraftigere smag af humle, og vi glæder os til at præsentere den.  Begge øl kan købes enkeltvis og i hele kasser og har selvfølgelig de sædvanlige undergørende egenskaber, da de er tilsat vand fra helligkilden. Skål!