Kulturhuset CulturArte med Stenia og Jorge Degas i front, inviterer alle til at være med, når de med udgangspunkt i folkevisernes univers, fortæller spændende historier gennem musik, dans og teater.

Familien Degas har i mange år, med Kulturhuset CulturArte som platform, leveret underholdning til store og små, med koncerter, fortælle-teater, workshops og ikke mindst interaktive forestillinger for børn og familier, hvor publikum bliver inddraget og spiller en aktiv rolle i forestillingerne.