Skt. Mads Kilde og Vindinge Kirke

Kilden ligger syd for Holckenhavn fjord, der hvor Blankenborgvej rammes sydfra af Kjærsvej fra Kogsbølle. På dette sted fører der en markvej ned mod fjorden, ca. 500m., og her finder man kilden, næsten nede i sivkanten.

Herfra er der omkring 3,5km. til Vindinge Kirke, og man må forestille sig, at de syge og vanføre, der i tidligere tider har søgt helbredelse og lindring i kildens undergørende og friske vand, efter dette besøg er valfartet til kirken for at gøre offer og prise helgenen Skt. Mads for deres helbredelse.

Kirkens nordre korsarm blev i middelalderen tilbygget som kapel med helgenalter for Skt. Mads (den fynske udgave af navnet Mathæus) og hans udskårne figur hænger stadig på den nordre væg sammen med Skt. Antonius, bøndernes helgen, og Christoforus, de pilgrimsrejsende og vejfarendes helgen.

Helgenstatuer af Sankt Antonius, Christoforus og Sankt Mads i Vindinge kirke.

Skt. Mathæus, der var ophavsmand til det første af evangelierne, kendes på den bibel han står med i hånden, og det sværd han har i den anden hånd. Myten vil vide, at det var det våben, han blev myrdet med foran altret i en kirke, hvor han havde søgt beskyttelse for sine forfølgere. Derfor kan man godt forstå ham, som en helgen specielt for de sårede, vanføre og forfulgte. Mathæus betyder i øvrigt ”Guds Sendebud”, hvilket kan synes som et godt navn at knytte til en hellig kilde.

I året 1589 var biskop Jacob Madsen på visitats i Vindinge, og vi ved fra hans indberetning, at der på det tidpunkt forefandtes tre helgenaltre med tavler i kirken, og han konkluderer kort og godt: Nedbrydies! Disse katolske afguder skulle ikke være i den luteransk protestantisk kirke, hvis det stod til biskoppen. Denne ødelæggelse af altrene er dog ikke sket så konsekvent, at hovedfigurerne ikke har overlevet, og de er i dag samlet i en fælles ramme og kan som sagt ses i kirken.

De mange mennesker der samledes, særligt på Skt. Mads dag, d. 21.9, dannede grundlag for kildemarkedet på kirkegården, og afgifterne herfra og de mange offergaver var årsagen til at Vindinge Kirke blev en stor og rig kirke i middelalderen.

Af skriftlige kilder har vi som grundlag en præsteindberetning fra 1623-25 hvor der kan læses:

-Vest for Ellensborg, (som Holckenhavn hed dengang), findes et vandspring kaldet Skt.. Mads kilde, som flyder både sommer og vinter, og om hvilket der siges, at mange vanføre folk i pavedømmets tid var rejst derhen og have sig toet af det vand og var blevet helbredt.

-at der årligt på Vindinge Kirkegård skulle holdes Skt. Mads Marked, som falder årligt den 21. september og det Skt. Mads til ære, thi kirken kaldes Skt. Mads Kirke. Og det er kun 70 år siden, at førnævnte Skt. Mads Marked er herfra og hid til Nyborg forflyttet og holdes endnu på førnævnte dag.

Sankt Mads

Men kildens historie er ikke bare fra middelalderen, den rækker langt længere tilbage i tiden. De første vidnesbyrd vi har om den er vikingenavnet Viebye, der er knyttet til de marker, der ligger lige syd for kilden. Navnet indikerer, at her har ligget en bebyggelse knyttet til en helligdom (et Vi), så vi kan altså forestille os, at allerede i Asatroens tid har kildens undergørende virkning været kendt og værdsat og sikkert også før.

Da kristendommen gjorde sit indtog var det meget almindeligt at de 700 helligkilder, der er kendt rundt om i Danmark, blev knyttet til en helgen og dermed indlemmet i den nye tro.

Vindinge Kirke har været Herredskirke, og der har været teorier om, at det kan have være en medvirkende årsag til, at den i dag er den trediestørste landsbykirke i Danmark, kun overgået af Vestervig i Thy og Jyderup på Sjælland. Herredsinddelingen af landet stammer helt tilbage fra vikingetiden, og Vindinge Herred var på størrelse med det der i dag udgør Nyborg Kommune. Herredstinget blev dog allerede i 1299 flyttet til Nyborg, så størrelsen af kirken kan ikke have noget at gøre med, at den skulle rumme deltagerne til herredsdage, da den nuværende kirke, der er den tredje på stedet, først blev bygget i 13-hundredtallet. Man startede med hovedskibet og resten kom til op gennem de følgende århundreder i middelalderen eftersom indtægterne fra helligkilden og markedet gjorde det muligt.

Man kan spørge sig selv, hvorfor hele dette østfynske område har navn efter Vindinge, men det skyldes, at landsbyen har haft en afgørende plads i Nyborgs historie. Det var her man fandt den allertidligste bebyggelse og østfyns militære hovedkvarter. Det var også her, at man havde det, der siden er blevet kaldt Gammelborg. Det var forløberen til den Nye-borg. Den lå på en bakkeknold, der skyder sig ud i en slyngning af Vindinge Å lige øst for den nuværende landsby. Her lå den belejliget en mils vej oppe ad den brede å. Dejligt langt væk fra kysten, hvor sørøvere kunne angribe uden varsel. Her kunne man sejle op med de fladbundede vikingeskibe, men det tog sin tid, så man kunne nå at mobilisere et forsvar, hvis det var fjender, der kom.Der er fundet rester af et bådværft ved åbredden, blandt andet skibsnagler, hvilket indikerer, at man vitterlig har haft søgående skibe helt heroppe. Derudover er der fundet palisader og volde, der tyder på befæstning af et større område på Rosildesiden af åen umiddelbart overfor Gammelborg.

Magtkoncentrationen omkring Vindinge førte frem til at byen blev herredsby i vikingetiden, og det var den frem til først i det tyvende århundrede, hvor man endelig opløste denne gamle retsinddeling af landet.

Vindinge Herred var på størrelse med den nuværende kommune, dog uden Langå, Øksendrup og Svindinge sogne, men til gengæld med Ferritslev, Hellerup og Årslev sogne.

Når en by var herredsby, var den også vært for herredstinget, herredsfogeden og herredsdagene, men Kong Erik Menved flyttede som sagt det hele til Nyborg allerede i 1299 og siden har Vindinge mere været herredsby af navn end af gavn.

Det der stod tilbage og som virkelig gjorde Vindinge Kirke til en stor og rig kirke var Sankt Mads Helligkilden.

Den kastede en god og stadig indkomst af sig, og især det tilknyttede kildemarkedet gav mange penge til kirken indtil middelalderen sluttede med reformationen i 1536. Da blev markedet flyttet til Nyborg ca.år.1554 og sidenhen, i moderne tid, blev det lukket helt ned.

Vindinge Kirkes Klokker

Vindinge Herreds våbenskjold indeholder billedet af en hjulplov. Her ses en sådan, fotograferet i Den fynske Landsby.