2024

Kære stadeholder …..ny eller gammel.

Nu er vi ved at arrangere dette års middelaldermarked lørdag d. 17.8 her i Vindinge, Bøjdenvej 116, 5800 Nyborg, og vi håber at I igen har lyst til at være med på dette hyggelige marked.

Vi har sammensat et markedsprogram med musik, underholdning og diverse andre løjer, så det skal nok blive festligt Gå endelig ind på www.sanktmads.dk og tjek vores hjemmeside for flere informationer om dette års marked.

For stadeholdere er selve stadepladsen gratis, og man velkommen til at medbringe eget telt, men kun hvis det er i noget, der minder om middelalderstil. Vi vil ikke så gerne se Harald-Nyborg plastic. Derfor lejer vi også pavilloner fra Nyborg kommune, de bolchestribede, og dem kan man leje. For en salgsbod koster det 200 kr. for en bod på 3,4m og for en på 4,29m. koster det 300kr.

Hvis man har brug for strøm, må I gerne sige til i god tid. Vi beregner ikke ekstra for dette.

Markedet åbner for opstilling fredag eftermiddag, men man skal bare være klar til lørdag kl. 10.30. Markedet lukker kl. 17, og man kan godt vente med oprydning til dagen efter.

Vi råder over konfirmandhuset med toiletter og køkken, hvis der er brug for det.

Man må gerne sove på pladsen natten til lørdag og søndag, og vi har også et diskret hjørne, hvis nogen vil have en campingvogn med.

Ole Fisk har lovet at der nok skal blive en hyggefest fredag aften. Det bliver for alle stadeholder og aktivister, – altså dem der har tid og lyst, og foreløbig er det noget med bål, grillmad og en enkelt øl til deling.

Skt. Mads Kildemarked er et middelaldermarked, hvor vi gør hvad vi kan, indenfor rimelighedens grænser, for at gøre det så autentisk som muligt.

Derfor henstiller vi til vore stadeholdere, at man tænker over det, når man udvælger sine salgsvarer. Vi ser meget gerne gedigne ting lavet udfra naturlige råvarer i en fornuftig kvalitet og altså ikke noget med ti par akrylsokker for 50kr.

Skt. Mads Kildemarked har en hjemmeside, der hedder www.sanktmads.dk

derudover er vi på Facebook og Nyborg turistkontors hjemmeside. Der vil også blive annonceret på andre sociale medier op til selve markedet, delt flyers ud i byen samt opsat 20 skilte i og omkring Nyborg.

På kulturnatten og på Danehofmarkedet vil vi også være synlige, så vi gør en del ud af pr-delen.

Markedet laves af Sankt Mads Lauget, der er en sammenslutning af folk med en historisk interesse og en glæde ved at lege middelalder, så der er plads til alle.

Men vi vil gerne være flere medlemmer af lauget så meld jer ind i

Sankt Mads Lauget Det koster 50kr/år. Henvend jer til kassereren olefiskhansen@gmail.com med navn og adresse og sæt pengene ind på konto 5393 0248864 eller brug mobil-pay på nr. 30345547. Husk navn og adresse.

Et medlemskab medfører også, at man kommer gratis ind til markedet.

SanktMadsLaugets vedtægter kan ses på hjemmesiden www.sanktmads.dk sammen med så megen anden interessant information.

Tilmelding og reservation af stadeplads senest: 1.7.2024 til UT.

Vi håber at høre fra dig.

Venlig hilsen

Torben Kragh-Jensen

Formand for Sankt Mads Lauget 2717 7273 mail: torbenkj@mail.dk